Studerende med interesse for pædagogik til Børnehuset i Skovkvarteret på Amager – en lille institution med naturprofil

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Vil du være med til at skabe pædagogiske aktiviteter for en lille gruppe børnehavebørn et par gange om ugen? Så er du måske den kollega, vi søger. Du får både indflydelse, ansvar og masser af mulighed for læring og sparring undervejs.

I jobbet hos vil du primært blive tilknyttet de mindste børnehavebørn, som netop er rykket ned fra vuggestuen. Målet er en tryg overgang, hvor de lige så stille vænner sig til hverdagen som børnehavebarn og får skabt gode relationer til hinanden i rolige rammer.

Din opgave bliver at lave aktiviteter for en lille børnegruppe, og du får mulighed for at få indflydelse på, hvad aktiviteterne handler om. Vores naturprofil er en stor del af DNA’et i vores børnehave, og vi er ude på fælleden flere gange om ugen. Du behøver ikke have særlige kompetencer inden for profilen, vi skal nok hjælpe dig godt i gang med arbejdet.

Du bliver ansat på et fast timeantal (fx 8 eller 16 timer om ugen – det aftaler vi til ansættelsessamtalen) og får faste vagter for en periode ad gangen, som vi planlægger, så det passer med dit studie.

Hvem er du?

  • Du er i gang med en relevant videregående uddannelse – fx pædagoguddannelsen
  • Du interesserer dig for børns udvikling og trivsel og har lyst til at bidrage til at give vores børn en tryg og god hverdag
  • Du er nærværende og omsorgsfuld og har blik for, hvordan du danner relationer til børnene
  • Du kan tage ansvar for at lave aktiviteter med en lille børnegruppe

Hvad tilbyder vi?
Hos os får du et spændende studiejob og en øvebane i det pædagogiske arbejde. Du får mulighed for at arbejde med en mindre børnegruppe og danne tætte relationer til de mindste børnehavebørn.

Du bliver en del af et mindre hus, hvor alle kender hinanden, og hvor vores leder er tæt på praksis og står til rådighed for sparring i hverdagen. Du får selvfølgelig også et tæt samarbejde med dine kollegaer i børnehaven, som vil hjælpe og sparre med dig.

Om Børnehuset i Skovkvarteret
Vi bor i et helt nybygget og virkelig fedt hus tæt på Vestamager Metrostation og Kalvebod Fælled. Vores hus er i to etager og rummer både en legeplads på taget og en legeplads på jorden. Fra de fleste stuer har vi udsigt til Kalvebod Fælled, og fra legepladsen har vi direkte adgang til Fælleden.

Vi har fem stuer i alt – to i børnehaven og tre i vuggestuen.

Ansættelsesforhold 
Du bliver lønnet som pædagogmedhjælper jf. overenskomst for pædagogisk personale. Hvis du har gennemført 60 ECTS-point på pædagoguddannelsen, kan du få et løntillæg.

Arbejdstiden er max 16 timer om ugen, men vi aftaler et fast timetal, der passer ind i dit studie og vores skema. Opstart er snarest muligt.

Du skal være indskrevet på et studie, og derfor skal du vedhæfte din indskrivningsbekræftelse, som viser, at du er studieaktiv.

Vi indhenter børne- og straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsen.

Har vi fanget din interesse?
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til pædagogisk leder Tina Svensson på 29 11 81 59.

Søg via linket senest mandag den 18. maj 2026 
Vi glæder os til at høre fra dig.