Pædagogisk assistent med brede pædagogiske kompetencer til Fritidsinstitutionen ved Lundehusskolen
Vil du være en del af et energisk og fagligt stærkt fællesskab, hvor leg, relationer og det pædagogiske arbejde er i centrum?
Vi søger en pædagogisk assistent til ansættelse 30 timer ugentligt i vores afdeling Græshoppen.
Hvem er vi?
Vi er en KKFO/fritidsinstitution under Børne- og Ungdomsforvaltningen med ca. 230 børn i alderen 5-10 år og 23 medarbejdere fordelt på fire huse: Skrammellegepladsen, Græshoppen, Pomfritten og Emdrup Søgård.
Vi er tilknyttet Lundehusskolen, hvor størstedelen af vores børn går.
Vi arbejder med ambitionen om at være frontløbere inden for fritidspædagogik – med tydelige voksne, faste rammer, struktur og stærke faglige arbejdsfællesskaber. Hos os er det vigtigt, at man er engageret, tager aktiv del i hverdagen og går forrest i arbejdet med børnene.
Vi søger en kollega, der
- har godt overblik og kan bevare roen – også når der er gang i mange ting
- kan igangsætte aktiviteter for både 0.-1. og 2.-3. klasse
- er en tydelig og engageret voksen, der bidrager aktivt til fælles beslutninger
- brænder for det pædagogiske arbejde og trives i et tæt team
- er fysisk aktiv og kan indgå i leg – fangeleg, rolleleg, boldspil, idrætslege m.m.
- kan skabe fordybelse i fx LEGO, kreative værksteder, spil og samtaler
- kan arbejde selvstændigt og sætte mindre projekter i gang, der understøtter børns læring og udvikling
Vi søger en kollega med brede pædagogiske kompetencer og lyst til at indgå i hele huset – ikke kun én funktion.
Vi tilbyder
- musikrum, værksteder, fællesrum og gode udendørsarealer
- spilrum og stort køkken
- et engageret og fagligt stærkt personale
- fælles arrangementer som sommerfest, hockeyturnering og julearrangement
- en arbejdsplads med årsnorm og fælles personalemøder
Praktisk
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Stillingen er på 30 timer ugentligt. Arbejdstiden ligger primært mellem kl. 12.00-17.00 på hverdage (i ferieperioder mellem kl. 7.00-17.00). Opstart: hurtigst muligt.
Mere information
Kontakt KKFO-leder Thomas Moltke på 29 12 47 21 for yderligere information.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Søg via linket senest onsdag den 20. maj 2026